Projektingeniør – specialist i maskintekniske processer

Har du lyst til at udvikle konstruktioner og helt nye løsninger til asfaltindustrien? Så har vi jobbet til dig på KVM.

KVM A/S er en førende aktør inden for asfaltanlæg og betonstensmaskiner.

Virksomheden har mere end 50 års erfaring i at levere effektive maskiner og procesanlæg til industrien. Vi søger nu en dygtig projektingeniør til at deltage i udviklingen af virksomhedens produkter til asfaltbranchen. Du bliver en central spiller i indsatsen for at fastholde KVM’s position som markedsleder gennem ny teknologi og nyskabende innovation.

Stillingen og dine opgaver

I rollen som projektingeniør vil du arbejde med udvikling af helt nye løsninger, ligesom du vil vedligeholde og udvikle produktporteføljen inden for asfaltanlæg. Dit arbejde vil have en direkte indvirkning på kundernes effektivitet, driftssikkerhed, miljøforhold og økonomi.

Hos KVM A/S bliver du en del af en velfungerende og kompetent teknisk afdeling, hvor alle samarbejder som et team med fokus på, at resultaterne skabes sammen. Du skal derfor – udover at være specialist – også evne at arbejde godt og konstruktivt sammen med kollegaerne i teamet. Samtidig vil du have en bred berøringsflade internt i huset med kollegaerne fra styringsafdeling, produktion og salg samt kunder og leverandører.

Som projektingeniør kommer du til at arbejde med de maskintekniske processer, der indgår i asfaltanlæggene (vejning/dosering, tørring, energiteknik, filtrering, blanding, lagring og sigtning). Det forudsætter en god maskinteknisk procesforståelse og nysgerrighed i forhold til optimering og videreudvikling af processerne i asfaltanlægget. Derfor vil du blive udfordret med komplekse tekniske konstruktioner, hvor din faglige ekspertise vil blive afgørende for at skabe innovative og effektive løsninger. KVM A/S er en markant del af asfaltbranchen og du vil derfor blive en del af hele branchens fortsatte udvikling mod bedre energioptimering og genbrug.

Dine primære opgaver:

  • Deltagelse i projektarbejde med fremstilling af produktionsgrundlaget
  • Arbejde med processerne i asfaltanlægget og sikring af, at de rigtige funktioner og integrationer er på plads, i et tæt samarbejde med styringsspecialister
  • Udarbejdelse af proces-flowdiagrammer
  • Projektledelse af kundespecifikke projekter og interne udviklingsprojekter
  • Beregnings-, dimensionerings- og analyseopgaver
  • Opfølgning på leverandører og KVM’s egenproduktion i Kjellerup
  • Medvirkning til videreudvikling af virksomhedens omfattende produktprogram til asfaltbranchen
  • Samarbejde med både danske og internationale kunder/leverandører i en projektorienteret arbejdsproces.

KVM A/S tilbyder muligheden for at tilpasse jobindholdet i overensstemmelse med dine kvalifikationer samt udviklingsønsker.

Din profil

Vi forventer, at du er uddannet maskiningeniør, procesingeniør eller tilsvarende; og vi ser gerne, at du har en god praktisk håndværksmæssig forståelse. Du er vant til at arbejde med udvikling af løsninger i en international atmosfære. Som person er du struktureret og har gode planlægnings- og samarbejdsevner, og du formår at arbejde selvstændigt med komplekse problemstillinger.

Vi søger en kandidat med følgende faglige kvalifikationer:

  • Erfaring med projektledelse og udvikling af tekniske løsninger, gerne i maskin- eller procesindustrien
  • Bred teknisk viden og interesse for maskiner og den nyeste teknologi
  • Evnen til at formidle komplekse tekniske koncepter til både interne og eksterne interessenter
  • Gode dansk- og engelskkundskaber.

Du har – eller er villig til at tage – bopæl inden for cirka 1 times afstand fra Kjellerup.

KVM A/S tilbyder dig

Et spændende job i en innovativ virksomhed, der er på forkant med den teknologiske udvikling. Organisationen er kendetegnet ved en positiv kultur med en ligefrem omgangstone.

Du kan se frem til en hverdag med stor frihed i udførelsen af dit arbejde, og du vil blive mødt med tillid til, at du gør det godt og driver udviklingen i den rigtige retning.

Du vil få gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i dynamiske teams med dygtige og kompetente kollegaer i både udvikling og produktion. Produktionen er fysisk placeret i forbindelse med teknisk afdeling, og du vil derfor også bidrage til at implementere den teoretiske løsning i praksis i værkstedet og ude hos kunderne.

Løn og personalegoder forhandles efter kvalifikationer.

Lad os starte dialogen

Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du er meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent Jonas Jørgensen, TalentTrack Specialist Rekruttering, på tlf. 3152 8191 eller mail: jj@talentrack.dk.

Om KVM A/S

KVM designer, fremstiller og installerer maskiner, styringer og komplette kundetilpassede produktionsanlæg til asfalt- og betonindustrien. Salget sker i Europa, Mellemøsten og USA. Virksomheden har i dag datterselskaber i USA, England, Tyskland og Sverige. KVM har ca. 150 medarbejdere med størstedelen i Kjellerup.

da_DKDA

Forme » Teknisk Support

Head of Division
Kjeld Sejrup

D. +45 87 702 776
ks@kvm.dk

Forme » Aftersales & Service

Head of Division
Kjeld Sejrup

D. +45 87 702 776
ks@kvm.dk

Salgskoordinator,
Intern Salg
Margit B. Brix

D. +45 87 702 755
mbb@kvm.dk